Kursusstedet

Kurserne afholdes på vores dejlige nyrenoverede kursussted beliggende i Bølshavn, på Bornholms smukke klipperige østkyst, helt ned til havet og en uforstyrret bugt.

Kursusstedet

Kurserne finder sted i vores dejlige nyrenoverede kursussted beliggende i Bølshavn, på Bornholms smukke klipperige østkyst mellem Gudhjem og Svaneke. Huset er omgivet af en stor pragtfuld have, hvorigennem der løber en lille å. Den afskærmede have giver rig mulighed for at praktisere yoga, meditere eller kontemplere den smukke udsigt. Haven munder ud i en lille fredelig bugt med sandstrand og bademulighed. Der løber tur stier direkte fra haven, hvor man kan vandre uforstyrret langs den smukke kyst mod Gudhjem eller Svaneke.

Undervisningen finder sted i solrige, lyse og luftige lokaler og yoga salen ligger tæt på havet og har en forrygende udsigt ud over Østersøen.

Værelser og mad

Indlogering finder sted i hyggelige enkelt eller dobbeltværelser. Derudover er der også et stort firemands værelse med panoramaudsigt. Overnatning er inkluderet i kursusprisen, med tillæg for enkeltværelse og dobbeltværelse med havudsigt. Morgenmad med dejlig hjemmebagt brød, mysli og yoghurt er inkluderet i kursusprisen.

Der bliver lavet lækker vegetarisk frokost og aftensmad på stedet, som man kan nyde for 100,- per måltid. Maden er friskt tilberedt af overvejende økologiske og lokalt fremstillede råvarer.

Der er hurtige busforbindelse til hele øen, og lokale muligheder for cykeludlejning hvilket giver mulighed for selv at udforske Bornholm,

Naturskønne Bornholm

Bornholm er befinder sig midt i Østersøen med et areal på 588 km2, kystlængden er 158 km hvor på vi finder nogen af Nordeuropas smukkeste strande. Der er 44.000 fastboende på Bornholm, og om sommeren bliver antallet af mennesker flerdoblet af de mange besøgende. Bornholm har altid været et yndet feriested på grund af den solrige sommer og den pragtfulde natur. Første gang man møder Bornholm, er det som at træde ind i en forjættet verden med klipper, skove, bakker og borge. Øen opleves som en kompleks lille verden i miniature, hvor landskabet veksler mellem marker og skov, klippekyst og sandstrand.

Mystiske Bornholm

Bornholms oprindelse er sagnomspunden og ukendt, men hvad man ved, er at øen har været beboet i mange tusind år, idet der findes levn, som kan dateres tilbage stenalderen, og der er sågar fundet spor efter dinosauruser. Bornholm er skueplads for en række mytiske historier, med levende folkloristik og islæt af esoterisk mystik, hvoraf en af de mere kendte er mysteriet om de fire rundkirker, placeret i komplekse geometriske formationer sammen med otte andre middelalderkirker. Der findes flere store samlinger at bautasten, uudforskede grotter og huler samt runesten og helleristninger.











Webdesign