
Underviserne
Jane Noll
Jane er uddannet læge ved Københavns Universitet og er for tiden i gang med en videreuddannelse som speciallæge i psykiatri. Sideløbende med medicin studiet har hun uddannet sig som yoga- og meditationslærer – en 4-årig yogalærer uddannelse, som er godkendt af Atman og International Yogafederation. Hun er ligeledes mindfulness instruktør og har gennem de sidste 5 år holdt kurser på Bornholm i yoga, meditation og mindfulness. Hun har over 12 års erfaring med yoga, meditation og tibetansk buddhisme. Hun underviser i yoga ved Natha Yoga Center i København og på Bornholm.
Emil Noll
Emil er uddannet cand.psych. på Københavns Universitet med speciale i transpersonlig psykologi, religionspsykologi og meditationens psykologi. Han har tillige studeret tibetansk og religion på Københavns Universitet. Han har en bred erfaring som underviser og har blandt andet undervist og afholdt workshops på Københavns Universitet og Folkeuniversitetet. Han har en videreuddannelse som kognitiv terapeut og er uddannet mindfulness instruktør samt yoga- og meditationslærer og underviser i yoga ved Natha Yoga Center i Helsingør og i København. I dag driver han sin egen psykologpraksis i København (www.helhedspsykologi.dk).